Warez links
Herunder forefindes en mængde links, til programmer som jeg selv har meget glæde af.

Freeware - Shareware


FREEWARE
Programmer som er gratis at benytte. De findes evt. også i en købe-version, men min opfattelse er, at man typisk kan nøjes med gratis-udgaven.

2Flyer Screensaver Builder
Program til at lave sine egne screensavers med. Den frie version arbejder med billeder og lyd, mens den købte version deruover kan arbejde med video.

Adobe Acrobat Reader
Adobe har lavet mange gode programmer, men Acrobat Reader er det absolut mest uundværlige, og heldigvis er den samtidig freeware. Vil man selv lave PDF-filer, må man købe hovedprogrammet Acrobat.

CamStudio
CamStudio optager, hvad der sker på din skærm, og laver det til en AVI-fil. På den måde kan du give nemme lektioner i ethvert arbejde på PC'en.

Custom CD Menu
Et vældig smart program til at lave dine egne menuer til CD'er. Programmet er ved at være gammelt, men det er velfungerende.

DIZzy
En rar lille ting at have, hvis man af og til læser DIZ- eller NFO-filer. For at finde programmet skal du ind under 'Freeware' og 'NFO Viewer'. Der er forøvrigt mange andre interessante små gratis-programmer på denne side.

ePrompter
Uundværligt program, for os der altid er online. Den læser alle de mail-konti du sætter den op til, og viser så i taskbar'en, hvor mange emails du mangler at hente.

FontList
Hjælper dig med at få en oversigt over alle dine installerede fonte.

Free Agent
Meget intuitiv news-reader. Efter min mening er gratis-versionen god nok, men man kan få udvidet funktionalitet ved at købe 'Agent'.

FSRaid
Behøves jeg sige mere end PAR? Genialt, simpelthen. Download er lidt tricky, idet du skal trykke den af de røde knapper foroven, som hedder 'link_file_archive' og så gå ind i /FluidStudios/Tools/ og vælge 'FSRaid.exe'.

HTML Compressor
Næsten ligegyldigt, hvordan du laver en hjemmeside, så ligger der en masse unyttig information i dine HTML-filer. Specielt hvis du bruger et hjemmeside-program er det slemt. Dette program fjerner alle de undværlige informationer, og streamliner din HTML-fil, så den bliver så lille som mulig. På den måde bliver hjemmesiden væsentligt hurtigere for brugerne.

IsoBuster
Dette program kan gøre alt med alle former for CD-/DVD-images.

Thotor
Smart program til at lave sider med billeder på f.eks. Internettet. Hvis bare du har billederne, så klarer Thotor hele opsætningen for dig.

UltimateZip
UltimateZip har mistet lidt af sin væsentlighed siden Windows XP fik integreret ZIP-funktionalitet. Jeg synes dog stadig det er rat at have, idet det kan lave automatisk backup af essentielle filer, f.eks. hver gang man starter op.

WinAce
Et pakkeprogram. Dette program er specielt godt til to ting: Intuitiv mulighed for eksekvérbare, pakkede filer; Knaldhård og ubrydelig kodebeskyttelse af pakkede filer.

Winamp
Egentligt er Winamp ikke nødvendigt, for Windows Mediaplayer kan jo afspille alle musikfiler, men Winamp er den oprindelige afspiller, og dermed stadig det eneste rigtige. Den har da også nogle fordele, såsom forståelig håndtering af afspilningslister.

WinRAR
Et pakkeprogram. Dette program er specielt godt til at pakke filer i bundter af en forudbestemt størrelse.

ZoneAlarm
Firewall, som er langt bedre end den indbyggede i Windows XP SP-2. Efter min mening er gratis-versionen den bedste af de tilbudte.


SHAREWARE
Programmer som kan prøves i 'light'-versioner. Typisk er der begrænsninger i funktionaliteten eller i antallet af dage man kan bruge programmet, men man kan i hvert fald få det afprøvet.

ACDSee
Oprindeligt var dette blot et program til at se billeder med. Nu er det dog meget mere, og derudover findes flere forskellige tillægsprogrammer til editing, printing og meget mere. ACDSee er stadig det mest uundværlige program for folk med hang til digitale billeder.

Advanced Batch Converter
Et meget lille men effektivt program til at lave den samme handling med flere billeder. Det er endda vældig intelligent, og kan sættes op på utallige måder. Man vil typisk kunne lave det samme med PSP's indbyggede batch-converter, men denne her er gratis i 30 dage.

BootIt Next Generation
Hvis du har behov for en boot-manager, så er dette den bedste! Men husk, du skal vide, hvad du gør.

Collectorz.com
Firmaet har en omfattende suite af database-programmer, som hver især er designet til ét specielt formål. Specielt deres 'Movie Collector' har jeg meget glæde af.

FinePrint
Få total kontrol over dine udskrifter med dette smarte værkstøj.

GetRight
Den original download-manager. Downloader du af og til større eller mange filer, så er en download-manager uundværlig - og GetRight er den bedste.

Microangelo
Det mest omfattende af de programmer, som beskæftiger sig med ikoner og cursors.

Nero Burning ROM
Det absolut bedste brænder-program.

SoundEdit Pro
Et program til at arbejde med lyd i. Det kan læse og gemme stort set alle lydformater, og så er det nemt at arbejde med.

Tag&Rename
Hvis man arbejder med mange MP3-filer letter dette program arbejdet utroligt meget, idet det kan lave mange batch'es af de ting man typisk foretager sig.

Ulead SmartSaver Pro
Programmets oprindelige funktion var at reducere størrelsen på alle typer af billeder, uden noget (væsentligt) kvalitets-tab. I dag er der dog meget mere i det, og man kan bruge det til at lave de mest fantastiske effekter til hjemmesiden. Ulead har i det hele taget rigtig mange rigtigt gode programmer. F.eks. er 'Ulead Photo Express' et perfekt program til dem, der har et digitalt kamera, men som ikke har tid/lyst til at skulle sætte sig specielt meget ind i de grafiske muligheder på PC'en.

UltraEdit-32
Dette er programmet man bare MÅ have. Brug det i stedet for notepad, og du vil nyde alle de ekstra funktionaliteter. For os, der laver vores hjemmesider i ren HTML, er det absolut uundværligt.

Visual Labels
Dette er ikke verdens bedste program, men jeg har endnu ikke fundet et, som er bedre, og som kan håndtere udskrivning af labels ligeså effektivt.